USA april 2012

Henrik skal på arbejde hos Lockheed Martin i Atlanta, og Lone tager med, så vi kan holde ferie bagefter.

Flyrejser:

SON 15.04.12 09:15	LH823	Copenhagen	Frankfurt	10:55
SON 15.04.12 12:10	LH444	Frankfurt	Atlanta	16:25
TOR 26.04.12 18:20	LH445	Atlanta	Frankfurt	09:40 (27.04.12)
FRE 27.04.12 11:15	LH824	Frankfurt	Copenhagen	12:40

Vi skal bo på Residence Inn Atlanta Cumberland de første fem dage.

Vi ved endnu ikke, om vi tager til Savannah (GA) og Charleston (SC), eller om vi tager til New Orleans (LA) og Pensacola Beach (FL).
Vi lader vejret bestemme.

Cirka afstande:

Atlanta	Savannah	260 miles / 415 km
Savannah	Charleston	110 miles / 180 km
Charleston	Atlanta	300 miles / 480 km
Atlanta	New Orleans	480 miles / 770 km
New Orleans	Pensacola Beach	210 miles / 340 km
Pensacola Beach	Atlanta	330 miles / 530 km

Udsnit fra Google Maps, der viser Atlanta i nord, New Orleans og Pensacola i syd(vest) og Savannah og Charleston i øst.

Turen gik fint og, vi landede til tiden. Det tog dog lang tid gennem Customs pga. mange mennesker og kun lidt personale.

Med det nye Gold card hos Hertz gik det til gengæld hurtigt. Man går bare direkte til bilen, og det var kun fordi, jeg ikke kunne finde knappen
til bagagerummet, og vi også blev lidt forsinkede her.

Til gengæld er det meget synd for Peter og hans kone Dorthe, som ikke kom med, fordi SAS fly fra Aalborg til København blev mere end tre
timer forsinket. Vi føler med Dorthe.

Bilen er en Nissan Altima 2.5, som kun er en firecylindret, så der er ikke noget at råbe hurra for.

Vi slapper af på hotellet mandag aften efter første arbejdsdag

Tirsdag aften spiser vi på Pappadeaux

Onsdag aften er vi inviteret ud til Lasse og hans kone Savi. Her ses det lille hus på 600 kvadratmeter

Der er selvfølgelig pøl. Denne er en saltvandspøl

Lone hjælper Savi i køkkenet

Da vi kommer hjem til hotellet, ser vi et specielt dyr sidde på hegnet. Det viser sig at være en Opossum (også kaldet critter). Den ser sød ud, men prøv
at klikke på billedet og se dens tænder.

Det er sidste aften i Atlanta, og vi spiser på P.F. Chang China Bistro i Cumberland Mall. Der er hyggeligt, og maden er god. Servitricen bliver vildt glad,
da vi spørger, om hun ikke vil med på billedet. Hun anbefaler, at vi kører til Savannah i stedet for Florida.

Så er vi ankommet til Savannah, hvor vi vælger Marriott Springhill Suites lige ved lufthavnen med 20 km til downtown. Det er vores værelse
ved pilen.

Vi er blevet anbefalet at starte med at tage en Tour bus, så det gør vi. Turen tager 90 minutter.

Her i bedet på Chippewa Square stod bænken, hvor Forrest Gump sad og talte med forskellige personer. Faktisk er trafikken den modsatte vej
end i filmen, hvor man skulle have døren fra bussen til at åbne ud mod Forrest. Prøv om du kan finde Forrest. Få evt. hjælp ved at klikke på
billedet.

På Ellis Square står en bronce statue af Johnny Mercer, som er en kendt singer/songwriter, og som var med til at stifte Capitol Records.

Springvandet i Forsyth Park, hvor nogle gæster har betalt for at spise fredag aften inden koncerten i parken. Politimanden sikrer, at kun
betalende gæster kommer ind.

Charlie Daniels band spiller, og han har virkelig fat i publikum, ikke mindst, da han introducerer sangen A Few More Rednecks med at sige, at
de intellektuelle aldrig skal tage våbnene fra ham eller andre common-folks.

Lørdag tager vi igen ind til Savannah. I dag vil vi bruge det meste af tiden nede ved vandet på River Street. Vi er netop ankommet, da der
sejler et stort Mærsk skib ind. Broen i baggrunden er Talmadge Memorial Bridge

Skulpturen hedder A World Apart og udtrykker opslitningen af verden pga. anden verdenskrig. Lone forsøger at samle verden igen.

Næste skib, der kommer ind i havnen, er også et Mærsk. Det er lidt pudsigt, at Mærsk McKinney Møller døde for få dage siden. Hotellet bagved
er Westin på Hutchinson Island, hvor der faktisk spilles Senior Tour i disse dage.

Leopolds Ice Cream er kendt for nogle af de bedste is i USA, så her skal vi selvfølgelig smage en is hver.

Og her er de så. Lone valgte selvfølgelig Marshmallows som topping, som det fremgår af billedet i højre hjørne.

Her er et billede fra et af de mange squares i byen. Dette er Orleans Square, der ligger med Civic Center i baggrunden. Der er candler oak
trees på næsten alle squares, og de er utrolig smukke.

Disse unge mænd havde netop optrådt i Civic Center, og det var ok, at jeg tog et billede af dem.

Vi slutter aftenen med at spise på restauranten Sam Snead, som blev skabt af selv samme. For dem, der ikke ved det, var Sam Snead en
meget kendt golfspiller, og i restauranten er der en masse billeder, køller, bags mm. fra hans aktive tid. Derudover er maden fantastisk. Vi fik
et par rigtige dejlige Ribeye steaks og en god flaske rødvin.

Søndag starter vi med at se Old Fort Jackson, hvor soldat fortæller om fortet i forbindelse med borgerkrigen, og til sidst skyder han den lille
kanon af.

Herefter tager vi i et meget specielt Zoo (Wild Life), hvor man ikke kan se levende alligator, men til gengæld er der sat plastic op. Læg mærke
til, at den ene mangler venstre forben.

Da vi kommer til den sorte bjørn, er der et skilt, der forklarer, at den desværre ikke er der længere. Til gengæld har man været flink og placere
en lille tøjbjørn på hegnet.

Vi kører herefter til Tybee Island for at se det smukke fyrtårn.

Der er 178 trin til toppen, og Lone klarer turen fint. Der er et lille stop per 25 trin.

Der er en flot udsigt fra toppen, som det kan ses på de tre billeder, der er stiched til et.

Aftenen slutter med tøjvask på hotellet, da vi skal til Hilton Head i morgen.

Så er vi ankommet til Marriott Beach & Golf Resort på Hilton Head Island.

Det er dyrt, når man vil have Ocean Front View, men udsigten fra syvende etage er fantastisk, og terrassen er kæmpe stor.

Her er hotellet set fra vandet. Det er vores værelse ved den blå pil.

Der går ikke længe, før Lone er i vandet, selvom det ikke just er varmt (vandet altså).

På stranden ligger der nogle skjold fra Horseshoe Crabs.

I vandet ved Harbour Town finder Lone en kæmpe konkylie, som hun gerne vil have med, men det viser sig, den er beboet, så vi lader den
ligge.

Harbour Town er kendt for sit Lighthouse, som altid ses fra hul 18, når der spilles RBC Heritage på PGA touren ugen efter Masters.
Turneringen blev i 2012 vundet af Carl Pettersson.

Det var Charles Fraser, der fik ideen med Fyrtårnet, og han blev hånet for dette i starten. Da det senere viste sig, at være en fantastisk god
ide, begravede man ham under egetræet med udsigt til tårnet, da han døde i 2002. Dejlig historie.

Der ligger nogle ruiner fra et hus, der er bygget af skaller. Det er svært at se på billedet, men på det næste er der zoomet ind, så det tydeligt
ses.

Her ses skallerne tydeligt. Man skulle tro, at de nemt faldt fra hinanden, men det er bestemt ikke tilfældet.

Så er det tirsdag morgen, og solopgangen er rigtig flot. Tirsdagen benyttes primært til afslapning ved pool, og om aftenen leder vi efter en
Longhorn (steakhouse) men finder et andet hyggeligt sted og spise.

Der skal der også lige være et billede af den flotte sandfigur ved hotellets indgang.

Onsdag morgen er vi i tvivl om, hvorvidt vi skal blive på hotellet og slappe af ved pølen, men vi bestemmer os for at tage på en delfintur,
selvom vi havde dårlig erfaring fra Florida, hvor vi ingen så på trods af garanti. Vi får pladser helt forrest i den lille båd.

Vi er lidt nervøse for ingen delfiner at se, men pludselig ser vores guide nogle kajakker og en anden båd, og det betyder typisk, at der er
delfiner i vandet. Man kan ane finnen til venstre for kajak mandens hovede.

Da vi nærmer os en lille havn, kommer der er par stykker svømmende tæt på båden.

Vores bådfører fortæller, at nogle af delfinerne kan kende motorlyden på en båd, hvor der typisk er fisk ombord, og han følger derfor denne
båd ind i havnen, hvor de tre delfiner rigtig nok er fulgt med for at tigge.

Vi forlader South Carolina og kører tilbage til Atlanta for at tage en sidste overnatning på det ene af de to Marriott hoteller i Stone Mountain.
Jeg har bestilt via telefon om aftenen, og reservationscenteret har anbefalet Evengreen frem for Stone Mountain Inn. Det er et fint hotel, men
man kan ikke se Stenen fra værelset, som man kan fra Inn.

Her er et billede af Inn. Vi kørte over for at kigge, og receptionisten var flink og vise os et værelse, og de er faktisk meget større og flottere.
En anden gang er dette at foretrække.

Når man går ud af hotellet, har man denne udsigt. Hvis man er heldig at få et værelse i samme ende som udgangen, kan man sætte sig på
verandaen uden for værelset og nyde denne udsigt. Alle værelser vender ind mod midten af bygningen, hvor der er pool.

Lone har lovet at købe et par sko til Marianne, så vi kører til LenoxSquare Mall. Her køber vi også nogle sæber til Mette og Chalotte af en
meget sød ung pige, der hedder Neeyaz, og hvis forældre oprindeligt kommer fra Iran.