Nørreby - Mågerne i Viby
You can do it!
ForsideFamilienBillederNyhederSalgStamtræ
Nyheder

Generelt gælder det på nyhedssiden, at hvis en nyhed har yderligere billeder tilknyttet, så er billedet et link til disse, så prøv at klikke på dem



08.06.2019: Pinsekomsammen 2019

Pinsekomsammen afholdes i år hos Jane og Erik på Tranehalsen med fantastisk udsigt til Roskilde Fjord.



31.03.2019: Forårsferie på Gran Canaria

Vi trænger til varme men vil ikke rejse for langt, så valget bliver Gran Canaria.



06.07.2018: Sommerferie i Italien

Sommerferien 2018 går traditionen tro til Jesolo Gof Village.



12.04.2018: Safaritur til Sydafrika

Fantastisk tur til Sydafrika med Hanne og Hans-Henrik på Blyde Estate samt to overnatninger i åben lejr i bushen.



14.11.2017: Større ombygning og nyt køkken

2017 bliver året, vi vil huske for vores store ombygning og installering af nyt køkken.


03.02.2017: Byggetekniker og Konduktør

Mandag den 16. januar bestod Michael eksamen til Byggetekniker med et flot 7-tal, og 1. februar startede han som Konduktør hos Friedmann & Søn i Gentofte. Et kæmpe til lykke til Michael.



30.11.2016: Nissemor og Nissefar "afsløret"

Så blev det afsløret, hvem det er, der sætter nisserne op i skoven. Klik på billedet for at se artikel i avisen Heden.



01.09.2016: Cykelferie i Østrig og Italien

Sommerferie med mange cykelture også på stejle stykker i bjergene, for Lone har lånt Birtes nye el-cykel.



05.08.2015: Sommerferie i Italien med vores kære

Både Mette, Tommy, Vigga og Michael skal bo hos os i Italien i år, og samtidig er Cecilie dernede med sin mor og lillebror.



04.07.2015: Mette og Tommy laver surprise bryllup

Mette og Tommy har inviteret gæster til navnefest for Vigga og til Mettes 30 års fødselsdag, og overrasker samtidig med at blive gift af viceborgmester Poul Andersen. Vejret er helt fantastisk, og det er en skøn dag.



23.02.2015: Så kom Loppen til verden

Efter en lang og hård fødsel kom Loppen til verden mandag morgen kl. 09:02. Udover at være fantastisk smuk er hun også 52 cm lang og vejer 3.780 gram.


24.12.2014: Tommy frier til Mette

Juleaften viser Tommy først en sød lille film, hvor han har fået en masse billeder af Mette og ham og deres oplevelser sammen til at passe til Marie Keys sang Uden Forsvar, og herefter sætter han sig på knæ og frier til Mette. Sikke en dejlig aften.



13.04.2014: Forårsferie til Kap Verde

Vi har behov for en stille og rolig afslapningsferie med sol og varme, så vi vælger Kap Verde. Afgang onsdag den 19. marts og ankomst torsdag den 27. marts.



28.02.2014: Ny Peugeot 107

Mor og far har købt helt ny Peugeot 107. De var nervøse for farven, som de kun havde set på en lille farveprøve, men den er heldigvis flot.



01.01.2014: Ny virksomhed: Connective

Fra 1. januar 2014 er Henrik ikke længere lønmodtager men ejer af enkeltmandsvirksomheden Connective.



18.08.2013: Sommerferie 2013 i Jesolo, Vajont og Altmünster

Sommerferien 2013 afholdes to uger i Italien på Golf Jesolo Village den ene sammen med Mette og Tommy, en dag ved Vajont dæmningen og to dage i Altmünster sammen med Birte og Claus.


18.05.2013: Pinse 2013

Vores årlige pinsekomsammen afholdes igen i år i Gundsømagle. Vi får taget et samlet familiebillede, og ved samme lejlighed er stamtræet opdateret med nye ansigter.



08.02.2013: CLE test på Bispebjerg

Henrik er på Bispebjerg hospital, hvor Emil Walsted Nielsen foretager en Continuous Laryngoscopy Exercise (CLE) test, som betyder anstrengelsestest på løbebånd, mens man har et kamera ført gennem næsen og ned til struben. Man løber med gradvis øget stigning, indtil man ikke kan mere, og det hele optages imens. Optagelsen viste intet nyt, men der skal foretages en ny efter sommerferien.



10.01.2013: Mette og Tommy køber ny bil

Mette og Tommy har købt ny bil i Roskilde, og de kommer til Viby for at vise os den. Lone har lagt mærke til, at et af kriterierne for valg af bil var, at der skulle kunne være en barnevogn i bagagerummet.


22.09.2012: Henrik indlægges på Køge

Efter to måneder med sygdom inklusiv flere voldsomme anfald af kvælningsfornemmelse får Henrik et meget voldsomt anfald lørdag aften, og Lone er nødt til at ringe 112. Henrik indlægges på Køge, hvor ØNH lægen stiller den mest plausible diagnose Vocal Cord Disorder (VCD).



24.08.2012: Sommerferie 2012 i Bad Gastein og Jesolo

Sommerferien 2012 afholdes en uge i Østrig (Bad Gastein) og to uger i Italien på Golf Jesolo Village.



30.05.2012: Så kom Michaels nye bil endelig

Michael købte sin bil allerede i slutningen af februar, og han har måtte vente til i dag med at få den leveret.



27.04.2012: Arbejde og ferie i USA

Henrik skal til møder hos Lockheed Martin i Atlanta, og Lone tager med, så vi kan holde ferie sammen bagefter, hvor vi kører til Savannah (billedet) og Hilton Head Island.



13.02.2012: Ville kommer til verden

Den 13. februar 2012 kom Ville til verden, og der skal lyde et kæmpe til til lykke til ham og hans forældre Mette og Thomas. Ville vejede 3968 gram og var 53 cm ved fødslen.



08.02.2012: Michael får nyt job

Til lykke til Michael, som har fået job hos Malermester Jan Lillemose i Køge. Her er han nede og hente sin firmabil.



17.12.2011: Tommy flytter ind til Mette

Vi er rigtig glade for vores nye svigersøn Tommy, og det er dejligt, at han nu flytter ind til Mette i lejligheden på Nørrebro.



16.12.2011: Michael bliver udlært

Et kæmpe til lykke til Michael, som nu har fået sit svendebrev som maler. Det har været to hårde uger med arbejdet i båsen, og man kan se glæden og lettelsen ved modtagelsen af svendebrevet.



15.10.2011: Efterårsferie i Dublin

Kort efterårsferie i Dublin i dagene 10. - 13. september, hvor vi bor i en suite på Radisson Blu Royal Hotel.



28.08.11: Sommerferie på golfbanen i Jesolo

Sommerferien 2011 afholdes for fjerde år i træk på golfbanen i Jesolo. I år er Chalotte og Michael med de første 10 dage.



26.03.2011: Vinterferie i Florida

Vinterferien 2011 går til Florida sammen med Hanne og Hans-Henrik.



28.11.2010: Julepynt en masse

Lone har bedt mig om at hente julepynt på loftet. Det fylder ti store og fem små papkasser samt en julesnemand. Hvis hun på et tidspunkt udbryder som Gertrud Sand ”Æ ka simpelthen ik forstå hvor den sture kasse med julepynt er hen”, så skriger jeg.



12.09.2010: Halvmaraton

Henrik deltager i sit første halvmaraton løb, som foregår i København. Lone og Tommy cykler rundt i byen og hepper flere steder. Løbet gennemføres på 1:44:01.



11.09.2010: Sommerferien 2010

Sommerferien i 2010 tilbringes sammen med Hanne og Hans-Henrik i Golf Jesolo Village.



19.06.2010: Ny terrasse

Selvom Michael slet ikke kan forstå det, har vi fået Flise Per til at lave en ny rund terrasse, hvor vi kan nyde et glas vin i aftensolen.



29.03.2010: A silly question

Så kom skiltet endelig op, og med en smule forår i luften, taler skiltet for sig selv.



20.02.2010: Michaels nye bil

Michael har købt en gammel Peugeot Partner malerbil af sin arbejdsgiver.



14.10.2009: Gave fra svigermor

Min kære svigermor har foræret mig et Garmin Forerunner 305 GPS og pulsur, så onsdag morgen løber jeg min første 5 km med nyerhvervelsen. Se også løb til Mette søndag den 18. oktober 2009 om formiddagen.





26.09.2009: Efterårstur til Knuthenborg

Vi (Lone og Henrik) inviterer vores forældre til en efterårsdag i Knuthenborg. Det er altså kun de fem "gamle", der er afsted.



22.08.2009: Sommerferien 2009

Sommerferien 2009 skal afholdes alene uden børn. For en sikkerheds skyld har Lone købt lydbog, som vi kan høre. Det viser sig at være en rigtig god ide (fordi bogen er super spændende).