Italien 2015
Sommerferien 2015 går igen igen til Jesolo Golf Village i Italien. Denne gang har vi endnu engang lejet hus af Monica og Adriano, og Mette, Tommy, Michael
og Vigga flyver til Venedig (Marco Polo) søndag. Cecilie og hendes mor og bror er fløjet til Marco Polo lørdag, og de skal også bo i Jesolo.
Så er vi klar til afgang fredag den 17. juli klokken 14:30. Der er godt læs på, selvom vi kun er to i bilen.
Man får, hvad man betaler for. 78 euro for dobbeltværelse med morgenmad. TV apparatet kræver stærke briller, men vi nyder medbragt vin og mad, og det
er godt, for køkkenet er lukket.
Lone har selvfølgelig husket at købe en ekstra gave til Henrik, så der er både sommerstrømper, en skjorte og en Weber Steak bog.
Den nye Mondeo kan aflæse vejskilte, så man er aldrig i tvivl om, hvor hurtigt man må køre. Det er virkeligt blærret, at hvis 100 km/timen skiltet har et
underskilt, hvor der står mellem 22 og 06, så vises det ikke, hvis klokken ikke er i dette interval. Den opmærksomme læser kan se, at vi har kørt meget i kø
lørdag, og at en diesel bil kører noget længere på literen end en V6 benzin.
Forretten er en lasagne med en creme ost, og det smager helt fantastisk.
Hovedretten er kalvekød med kartoffelmos og fennikel. Læg også mærke til den lille gulerod.
Receptionisten har lagt mærke til, at jeg har fødselsdag, så der kommer en dessert med lys og lykønskning.
Lidt over syv søndag morgen tager vi badekåber og fine bløde badetøfler på og går i den indendørs pool.
Morgenmaden tager vi på terrassen, for det er skønt vejr.
Vi har kun kørt få kilometer, da Lone får øje på denne smukke sø (Carezza), som viser sig at være et udflugtssted. Vi bruger ti minutter på at parkere og
rende ned og tage nogle billeder.
Det er søndag, og vi har hentet Mette, Tommy, Michael og Vigga ved busterminalen. Michael er kørt til Cecilie, og vi andre er gået i pølen, så Vigga kan få
sin første svømmetur i Jesolo.
Klokken nærmer sig halv otte om aftenen, og Lone og Mette hygger sig stadig i pølen. Michael og Cecilie har sagt, at de kommer og spiser og sover hos os.
Mandag morgen kl. 9, og Michael og Cecilie sover stadig. De bliver dog vækker kort efter, og Vigga kommer ned og leger med dem.
Inden morgenmaden skal der leges lidt på terrassen.
Vi hygger os alle i pølen, og golfparaplyen bruges som parasol for Vigga.
Mandag aften lidt over otte går vi til det store supermarked. Både Mette og Tommy synes, det er skræmmende, at Vigga nu er så stor, så hun kan sidde
op i klapvognen. Det er sindsygt varmt og fugtigt, så det ender med en løbetur hjem fra supermarked for morfar for at hente bil.
Cecilie og Michael fortæller, at den helt store dille nede i byen i år er salg af selfiestænger. Cecilie har købt en, og den indvies med et billede af os alle på
terrassen tirsdag aften. Godt køb, Cecilie.
Det er varmt. Det er meget varmt, og temperaturen falder overhovedet ikke om aftenen, så onkel Michael giver Vigga vand af en kop.
På et fint lille fad stod tre duftstearinlys i glas. Varmen har smeltet dem fuldstændig, og da skamlen, faddet stod på, er helt vakkelvornt, er stearinen væltet
ud over hele faddet. Vi har holdt det indenfor, og nu prøver Michael at få det af med en ostehøvl. Det sidste får vi af med kogende vand.
Torsdag eftermiddag starter Vigga med at smage agurk hos mormor. Se hvor pænt hun spiser, og hvor de hygger sig.
Den smager bedre og bedre, og hver gang agurken flyttes, rækker hun ud efter den. Der kommer mere og mere savl, og vi må flytte hynden på mormors
stol.
Fredag morgen spiller Michael og Henrik golf. Bagefter kommer Charlotte og Nicolai på besøg ved pølen, og om aftenen spiser vi alle på Mille Luci.
Selfiestangen er i spil igen.
Bagefter går vi en tur i hovedgaden.
Da vi kommer til Cortellazzo, er der mange beviser for, at Giro d'Italia kom igennem byen tidligere i år. Der er rigtig mange lyserøde cykler sat op i byen og
banner på broen.
Lone har købt et vippekrus til Vigga, og det håndterer hun (Vigga) rigtig fint.
Lørdag eftermiddag er det ved at blive lidt spændende i Tour de France, men Quintana kan alligevel ikke tage nok tid på Froome.
Efter at have set lidt fjernsyn går vi til pølen, og Vigga ligger helt selv på mave og arme. Der er sket en del på en uge.
Uhm, klorvand smager bare dejligt.
Cecilie og Michael er hos os, og vi har været sent i det store supermarked, så klokken er næsten 23, inden vi spiser aftensmad, som består af melon med
parmaskinke og omeletter. De to knægte er uartige og vil ikke kigge på fotografen, men simulerer noget andet interessant.
Søndag morgen starter med løbetur for Cecilie, Mette, Michael og Henrik rundt på resortet.
Bagefter går vi alle ned i byen for blandt andet at se sandskulpturerne.
Pigerne kigger i rigtig mange butikker, og der er mindre og mindre fokus på sandskulpturerne. Imens venter vi andre tålmodigt udenfor.
Det når også at blive til frokost (sei pizze) i hovedgaden.
Morfar tager Vigga i bæreselen det sidste stykke hjem fra byen. Det skal siges, at hun har klaret turen på syv timer i stiv arm uden at være sur på noget
som helst tidspunkt.
Henrik har glemt bog i år og har kontaktet Lene for at høre, om hun har en, han kan låne. Hun er desværre ikke hjemme, men ungerne kontakter hende
også og får anbefalet Godhavn af Iben Mondrup, og den køber de og har med som fødselsdagsgave. Tak for gaven. Den var god og færdiglæst tirsdag den
28. juli.
Samme eftermiddag (tirsdag) får vi is og iskaffe ved pølen.
Bagefter skal Michael og Tommy duellere i bordtennis. Det bliver en tæt tre-sætter, som Michael ender med at vinde. Læg mærke til de ældre italienere, som
spiller bridge imens.
Vi har lige dækket morgenbord udenfor og skal til at spise, da de kommer og sprøjter mod insekter, så vi må rykke det hele indenfor.
Tirsdag har Vigga prøvet en båd (badering) af en italiensk mor, så dagen efter sørger mormor for, at Vigga får sin egen, og hun (Vigga) synes, det er sjovt.
Så skete det fantatiske. Lone tog med ud på golfbanen og kiggede på fire huller sammen med Mette, Tommy, Cecilie og Vigga. Michael slog i green bunker i
andet-slaget på par-5 hullet og er ved at rive efter bunkerslaget.
Morfar kan kun tolke dette billede, som at Vigga allerede har smag for golf.
Fredag spiller Michael og Henrik sidste runde golf og efterfølgende kommer Tommy og Cecilie op på driving-range og prøver at slå. De er begge utrolig gode
og får slået langt trods vild modvind.
Mens Mette og Henrik løber fredag aften hygger Vigga og mormor sig på legepladsen, og Tommy skyder cirka hundrede billeder af. Kasketten købte mormor
til Vigga i går på marked.
Mette og Henrik bliver færdige med henholdsvis fem og syv runder på nøjagtig samme tid. Flot løbet af Mette, som få minutter efter må amme Vigga, som
er blevet sulten og ikke kan vente, til mor har været i bad.
Der er opvarmet pool i baghaven.
Der er to værelser at vælge imellem, men vi tager det største (nr. 306) med god udsigt og rigelig plads. Der er stort badeværelse og en fin altan.
Vi har besluttet os for tre overnatninger, da vejret er godt, og vi på den måde kan få to hele dage (mandag og tirsdag). Mandag tager vi op i bjergene, og
det ene barnebarn har rådet os til ikke at tage helt op og gå på de smalle stier, men manden ved svævebanen siger, at det kan vi sagtens.
Der skal skiftes svævebane undervejs. Den første stopper ved 1700 meter, og her er vi i den anden, der kører op til 2300 meter.
Her er bjergene, der venter os.
Så starter vandreturen, der er sat til at vare cirka halvanden time.
Denne sten finder Lone til svigerfars samling.
Der er faktisk ret smalt mange steder, og der kommer også vand fra bjerget. Lone klarer det fint og er faktisk mindre nervøs end Henrik er.
Det er svært at vise, hvordan stien går nogle steder, men vi prøver alligevel.
Der er fantastisk flot, og der er nogle, der har været lidt modigere end os og har bygget små stentoppe på klippen.
Klippen ser ud til at ville vælte ned af bjerget, men Henrik er lynhurtig på pletten.
Endnu et vandfald på turen. Dette kan benyttes som brusebad.
På det sidste stykke bliver der mere frodigt, og der er en del smukke blomster.
Så er vi nået frem til den skilift, vi skal ned med, og vi kigger tilbage på turen. Lones Vivofit ur viser cirka seks kilometer.
Tirsdag kører vi til Bolzano med cyklerne bag på bilen og cykler byen tynd.
Her er Domkirken med det spændende tag.
På den anden side af domkirken ligger Piazza Walther.
På den anden side af floden Talvera står det kontroversielle monument, der blev bygget i 1928 til fejring af italiens sejr i første verdenskrig.
Franciskanerklosteret i byen har en smuk klostergård, selvom haven godt kunne have været flottere.
Vanen tro spiser vi frokost på et af byens torve og får lidt hvidvin til.