Italien 2013

Sommerferien 2013 bliver for sjette gang til Jesolo Golf Village i Italien.

Vi spiser medbragt frokost ved Hasselberg kl. 13.

Vi spiser medbragt aftensmad ved Irchenberg lidt over kl. 18. Der er ingen borde og bænke, så vi låner dem fra Burger King.

Vi har bestilt et værelse på Hotel Jenbacher Hof, som viser sig at være et dejligt hotel. Vi er heldige med at få altan ud til hovedindgangen,
faktisk er det vores nummer to fra venstre under teksten Hotel på væggen. Værelse 304 til 99 euro inkl. morgenmad.

Værelset set indefra.

Der er fælles balkon, og naboerne er pudsigt nok danske. Det oplyste rum på øverste etage i den anden bygning er pool området.

Pool området er virkeligt lækkert, og der er saunaer og meget andet. Der er så varmt, at Henrik også ender med at bade i underbukser, for
han har selvfølgelig ikke badebukser med til overnatning.

Så er vi ankommet til Jesolo, hvor vi skal bo i nummer 30, som er ejet af Monica og Adriano. Mette og Tommy er også med, og billedet er
taget ved frokost søndag efter en hel formiddag ved pølen.

Sådan ser man ud efter en løbetur på fem kilometer i 35 graders meget fugtig varme

Selvom de har varslet regn i løbet af mandagen, tager vi alligevel afsted til Venedig, så Tommy også kan se byen. Vi får at vide, at Venedig
er meget smukkere og mere romantisk i regn. Det er stadig langt mere fugtig varme, end vi har prøvet tidligere, så man sveder helt vildt meget.

Ved Rialto broen viser Mette, hvor hun har fået inspiration til tatovering på armen

Da regnen begynder at tage til, finder vi en restaurant, hvor vi spiser frokost. Vi tager Bruschetta til forret.

Vi (Lone og Henrik) lader sig overtale til at prøve en pastaret med Cuttlefish og Black Sauce, som Tommy fortæller er blæk fra blæksprutten.
Det ser specielt ud, men smager fint.

De ser glade ud for at være i Venedig og for hinanden.

Der er travlhed i kanalen ved Sukkenes Bro. Prøv at lægge mærke til alle folk, der fotograferer fra den anden (for)side.

På Accademia broen låser kærestepar deres kærlighed fast med hængelåse.

Man kan godt se, at vejret ikke er helt færdig med at lave narrestreger. Vi vælger at spise aftensmad på den anden side af broen, hvor vi
tidligere har fået pizza, der var ok.

Så er regnen startet, og dem der sad helt ude ved vandet - men ikke under parasol - flygter. Vi er rykket lidt tættere sammen, da vi lige har
fået vores pizzaer.

Og så er regnen kommet, og det tordner og lyner. Vi får heldigvis kun lidt vand, mens vi spiser færdig.

Tommy skal selvfølgelig også prøve at sejle, så vi tager "bussen" gennem Canal Grande tilbage. Et engelsk par giver os deres billetter, da de
står af. Pænt af dem, da de koster 7 euro stykket for en time. Her nærmer vi os Rialto Broen.

Og her er vi ved stoppestedet ved Rialto Broen.

Lone kan huske fra sidste år, at der er udstilling af sandskulpturer. Vi finder dem onsdag den 31. juli, og det er meget heldigt, for det er
sidste dag, de er der. Temaet i 2013 er italiensk renæssance.

Man kan godt se, at de er ved at tørre lidt ud, men de er fantastisk flot lavet.

Senere onsdag aften spiller vi MiniGolf i hovedgaden tæt ved Piazza Brescia.

Her er Mette tæt på at lave hole-in-one.

Lone skifter mellem at stille op som højrehåndsputter og som Phil Michelson. "Det er jo bare, hvad der falder naturligt", siger hun, og det gør
det altså skiftevis højre og venstre.

Resultatet kan være svært at se, så det kommer her: Henrik 47, Lone 70, Tommy 61 og Mette 66
Det var en tæt runde.

Den italienske overbo til højre ringede på en aften og ønskede os velkommen med en flaske champagne. Det var meget pænt gjort, og den
skal vi nyde torsdag aften, som er Mette og Tommys sidste. Læg mærke til proppen mellem Lone og Tommy (over deres hoveder).

Sidste aften skal vi selvfølgelig have nogle dejlige møre oksefilleter på grillen. Mette vil hellere have tunbøf, så det får hun selvfølgelig. Jeg er
sikker på, at Michael kan huske oksefilleterne fra tidligere år.

På trods af dejlig morgenmad med røræg, skinke, frisk frugt og andet, så ser Mette og Tommy triste ud, da det er fredag morgen, og de skal
køre mod Danmark.

Fredag, da vi skal spise frokost, forvilder en lille fugl sig ind i huset, og da vi vil fange den, gemmer den sig bag reolsystemet. Vi lægger et
stykke brød og sætter en plade for og håber, vi kan fange den igen senere, men den har selv fundet en anden vej. Læg mærke til
spindelvævet på næbet.

Et billede fra pølen taget som Panorama med iPhone.

Der skal da også være et billede af de to gamle, der nyder en lille en, inden de skal have aftensmad.

Efter at have spillet en runde golf med Kurt Oswald fra Munchen tirsdag morgen, slår Henrik græsset, som er blevet lidt langt.

Her er min skukke kone fanget med den lange linse, mens hun hygger sig i hjørnet af pølen.

Jeg (Henrik) får læst næsten to bøger. Jeg starter desværre med Endnu en lortenat i en røvsyg by, som ikke er nær så god som Profeterne i
Evighedsfjorden. Jeg når kun at læse halvdelen af den sidste.

Vi har lovet at vande blomsterne hver aften, men Lone tager opgaven mere alvorlig og passer dem, som var de sine egne.

Så er vi forladt Jesolo og er på vej nordpå. Her er vi stoppet i byen Portobuffole, hvor der er helt stille kl 15:30 om eftermiddagen.

Klokken er blevet 17, og vi skal have en lille kaffepause ved en smuk sø.

Vi er nu tæt på Vajont dæmningen og har kigget efter overnatning først i Erto og nu her i Casso, men som det fremgår af billedet, så er det
udelukkende de lokale, der bor her.

Vi ender nede i dalen i byen Longarone, hvor vi overnatter på Hotel Posta med udsigt til dæmningen (ses til højre for vinduessprossen, men
se også næste billede, hvor der er zoomet ind).

Her ses dæmningen meget tydeligere.

To af etaperne af Giro d'Italia i 2013 blev kørt tæt ved dæmningen Diga del Vajont til minde om de næsten 2000 mennesker, der omkom ved
katastrofen den 9. oktober 1963. Læs mere om katastrofen på Wikipedia.

Så er vi kommet op til dæmningen, hvor der hænger små mindesmærker af stof med navn og alder på de omkomne. Det var på denne side
af dæmningen, at alt vandet var dæmmet op.

For at komme ud på dæmningen skal man gå i 40 minutter med en guide, der kun taler italiensk (ikke et ord engelsk), så vi vælger at pille
cyklerne af og køre gennem tunnelen, så vi kan se dæmningen fra den anden side. På bjergsiden øverst til højre kan man se, hvor dele af
bjerget, der styrtede i vandet, er forsvundet. Det er umuligt at forestille sig flodbølgen på 200 meter komme væltende over dæmningen.

Vi spiser frokost på en dejlig restaurant med en skøn udsigt over bjergsø på vejen SP532 mellem Auronzo di Cadore og Padola. Frokosten
indtages på terrassen med parasollerne.

Vi er kørt af Felbertauern Strasse, og pludselig ledes vi af motorvejen, og Lone får øje på det kæmpe bjergskred, der har ødelagt en del af
tunnellen. Godt man ikke kørte på vejen, da det skete i maj 2013.

Klokken 18:25 ankommer vi til Altmünster, hvor Birte og Claus bor i nummer 12, og det viser sig, at nummer 10 er Pension Bruderhofer, hvor
vi får to overnatninger til 100 euro per overnatning inkl. morgenmad og udsigt til søen.

Birte og Claus har bestilt bord på restaurant med udsigt over søen. Det er god mad, en pragtfuld udsigt og dejligt at mødes med dem.

Lone og Birte skal også prøve vippebænken, og det viser sig at blive svært for dem at komme op igen.

Der skal også være et billede af vores værelse inkl. den lidt specielle aften belysning.

Mandag morgen skal vi have en gammel dansk, inden vi kører til Gmunden.